Sideindhold
I projektet demonstreres de processer, der skal gennemløbes, for få mest mulig bedriftspotentiale: ”effekt på den enkelte landmands bundlinje” og højst mulig erhvervspotentiale: ”effekt på mange landmænds bundlinje” af rådgivning og resultater fra projekter.
Processen der sikrer, at viden og resultater fra projekter fører til effekt hos landmanden, involverer såvel landmanden selv, som hans medarbejdere og rådgivere samt projektets ledelse og medarbejdere i et dynamiske og iteraktive forløb. Projektet vil demonstrere metoder og forandringsprocesser, der medvirker til hurtig ”omsætningshastighed” af viden, værktøjer, metoder og andre resultater af afsluttede og igangværende udviklingsprojekter.
I samarbejde med udvalgte projekter og rådgivning, vil der blive tilrettelagt forløb, der demonstrerer hvorledes rådgivningsforløb bidrager til, at landbrugsvirksomheders og bedrifters potentialer udnyttes fuldt ud. Der vil være fokus på, hvilke forandringsprocesser der er brug for på bedrifterne og i landbrugsvirksomheden fremadrettet samt på, hvordan effekten af rådgivningsforløbet kan måles hos landmanden. Endvidere vil der blive tilrettelagt forløb, hvor rådgivningen demonstrerer forandringsprocesser i organisationer, der kan medvirke til en større gennemslagskraft af rådgivningen hos landmanden. Projektet vil også demonstrere, hvorledes rådgivningsforløb med effekt når bredt ud og dermed medvirker til, at erhvervspotentialet af rådgivningen nås.
Der vil specifikt blive demonstreret, hvorledes landbrugsbedriften og -virksomhedens økonomi og bundlinje kan styrkes ved at øge anvendelsen af faglig viden, managementværktøjer og metoder. Der vil blive samarbejdet med projekter, der har særlig fokus på effekt på bundlinjen hos økologiske producenter, hos deltidslandmænd og på den rådgivning, der har et overodnet fokus på landmandens behov i hans rolle som virksomhedsleder – og ejer. Demonstrationer vil således få betydning for såvel konventionelle og økologiske landmænd som for virksomheds-, produktions– og deltidslandmænd.